Cambridge engelsk

Ryomgaard Realskole er certificeret Cambridge Associate School

 

 

Ryomgaard Realskole er certificeret Cambridge Associate School

 Det betyder, at vi tilbyder undervisning i Cambridge engelsk. Cambridge IGCSE er internationalt anerkendt engelskundervisning, der kan afsluttes med en eksamen og et certifikat. Der undervises efter samme curriculum (læseplan) i faget over hele verden.

 Vi tilbyder faget til de 14-17-årige elever, der allerede har et højt sprogligt niveau, og som gerne vil udfordres yderligere. Cambridgeeksamen kan aflægges efter 9. eller 10. klasse. Undervisningen varetages af en engelsklærer, der er godkendt af Cambridge University.

 Den globale udvikling betyder, at mange unge i fremtiden vil arbejde og uddanne sig ikke bare i Danmark, men også i udlandet. I den forbindelse kræves oftest et bevis på, at man kan følge engelsksproget undervisning på højt niveau. Et certifikat i Cambridge engelsk kan fremme adgangen til internationale linjer på ungdoms- og videregående uddannelser i Danmark og er internationalt accepteret og anerkendt og giver dermed gode muligheder for adgang til internationale studier. Derudover vil undervisningen generelt styrke elevernes engelskkompetencer; både mundtligt og skriftligt

 For tilmelding til eksamen skal der betales et beløb på 680,00 kr.