Generelt
I sektionen “Generelt” har vi samlet de spørgsmål, der går på tværs af vores forskellige tilbud fx skolepenge og børnehavebetaling.
Skolepenge og børnehavebetaling
Priser pr. 1. august 2024
Alle betalinger skal tilmeldes betalingsservice. Ved udsendelse af girokort vil der blive opkrævet et fakturagebyr på kr. 100,- pr. gang.
1. barn 2. barn 3. barn Skolepenge 0.-10. klasse 1.912 kr. 1.274 kr. 638 kr. Real10 – rejseopsparing 541 kr. 541 kr. 541 kr. SFO 1.035 kr. 690 kr. 345 kr. Klub fra 3. klasse 632 kr. 421 kr. 211 kr. Indskrivningsgebyr 959 kr. 959 kr. 959 kr. Børnehave inkl. mad og frugtordning 2.307 kr. 1.650 kr. 993 kr. Skolepenge 0.-10. klasse
1. barn: 1.912 kr. 2. barn: 1.274 kr. 3. barn: 638 kr. Real10 – rejseopsparing
1. barn: 541 kr. 2. barn: 541 kr. 3. barn: 541 kr. SFO
1. barn: 1.035 kr. 2. barn: 690 kr. 3. barn: 345 kr. Klub fra 3. klasse
1. barn: 632 kr. 2. barn: 421 kr. 3. barn: 211 kr. Indskrivningsgebyr
1. barn: 959 kr. 2. barn: 959 kr. 3. barn: 959 kr. Børnehave inkl. mad og frugtordning
1. barn: 2.307 kr. 2. barn: 1.650 kr. 3. barn: 993 kr. Alle priser er danske kroner og reguleres med 4% hvert år i august måned.
Skolepenge (inkl. rejseopsparing for Real10) og børnehavebetaling opkræves over 12 måneder, mens SFO-betaling opkræves over 11 måneder. Ved udmeldelse opkræves skolepenge, SFO-betaling og rejseopsparing løbende måned + 30 dage.
Du kan læse mere om søskendemoderation i punktet nedenfor.
Ferier og lukkedage
En komplet oversigt over skoleferier kan findes under Kalender.
Lukkedage for børnehave og SFO
Børnehaven og SFO har følgende lukkedage/feriedage:
- Mellem jul og nytår
- Grundlovsdag (5. juni)
- Dagen efter Kristi Himmelfart
- Sommerferieugerne 28, 29 og 30.
Hvor kommer vores elever fra?
På Ryomgaard Realskole modtager vi elever fra hele Djursland.
Vores elever kommer fra et bredt geografisk område og har gode transportmuligheder for at nå skolen. Mange elever ankommer med busser, der dækker hele Djursland, mens andre benytter Letbanen, som giver en hurtig og effektiv forbindelse til skolen. Letbanen har gjort det nemmere for elever fra den nordlige del af Aarhus at nå Ryomgaard, hvilket understøtter vores alsidige og inkluderende elevmiljø. Disse transportmuligheder sikrer, at eleverne kan deltage aktivt i skolens dagligdag, uanset hvor de bor.
Mange forældre er bekymrede for deres barns sociale relationer, især i forhold til afstanden til skolen. Spørgsmål som “Kan mit barn danne venskaber, selvom vi ikke bor i samme by?” og “Vil det sociale netværk falde bort i hjembyen?” er ofte på dagsordenen, sammen med bekymringer om legeaftaler.
Heldigvis oplever vi, at en masse glade børn kommer til skolen fra hele Djursland og hurtigt danner nye sociale netværk med deres klassekammerater og andre elever. Disse netværk strækker sig ofte ud over skoletiden og inkluderer aktiviteter i byen Ryomgård.
Selvom det kan kræve en indsats at vedligeholde et socialt netværk i hjembyen, ser vi, at langt de fleste børn formår at fastholde deres relationer gennem fritidsinteresser som sport eller andre aktiviteter. Dette betyder, at de både kan nyde godt af nye venskaber på skolen og samtidig bevare deres sociale bånd i hjembyen.
Du kan læse mere om transportmulighederne til og fra Ryomgård i punktet herunder.
Hvor mange elever er der i klasserne?
På Ryomgaard Realskole har vi ét spor fra 0. til og med 5. klasse. Herefter overgår eleverne til årgange, der størrelsesmæssigt svarer til to klasser. Vi tilstræber at have 23-24 elever i hver klasse og 46 elever på en årgang. I løbet af 5. klasse, hvor klassen er på vej til at blive en årgang, kan elevtallet hæves en smule, men aldrig så meget, at det går ud over undervisningen eller elevernes trivsel.
Hvilke sprogfag tilbyder I?
Alle elever undervises i engelsk fra 1. klasse.
Skolen tilbyder undervisning i enten tysk eller fransk fra 5. klasse. Undervisningen i begge fag afsluttes med Folkeskolens prøve (FP9) efter 9. klasse.
I 10. klasse undervises eleverne i tysk, der afsluttes med Folkeskolens prøve – FP10. Der tilbydes IKKE fransk i 10. klasse.
Konfirmationsforberedelse
Konfirmationsforberedelsen, der finder sted på 7. årgang, foregår i Marie Magdalene efter skoletid.
Det er almindelig praksis, at alle konfirmander følger den samme konfirmationsforberedelse. De sidste undervisningsgange deltager de typisk i deres hjemsogns konfirmationsforberedelse, hvis de ønsker at blive konfirmeret der.
Lejrskole/studierejser
På Ryomgaard Realskole lægger vi stor vægt på at udvide elevernes horisonter gennem lejrture og en stærk international profil. Vores elever deltager i lejrture i 2., 4., 6., 8., og 10. klasse, hvor destinationerne spænder fra lokale områder til internationale rejsemål. I 2. klasse starter vi lokalt, i 4. klasse udforsker vi regionen, i 6. klasse rejser vi rundt i Danmark, og i 8. klasse går turen til en storby i Europa. I 10. klasse har vi verdensmål i sigte og rejser til Kenya. Disse ture giver eleverne mulighed for at opleve forskellige kulturer og styrker deres sociale og personlige udvikling, hvilket bidrager til deres forståelse af den globale verden.
Praktisk IT-information
Fra 3. klasse skal alle elever medbringe en bærbar PC. Skolen installerer de nødvendige programmer Office 365 og licenser til Office-pakken. I den daglige undervisning, hvor vi ofte benytter digitale portaler, gøres eleverne mere og mere fortrolige med brugen heraf. Computeren som arbejdsredskab i stort set alle fag integreres som en naturlig del af elevernes skolehverdag.
Vi har samlet al information om IT, programmer, installation, printere på denne webside.
Ringetider og moduler
Ringetider
Mandag, onsdag og fredag:
1. modul: 08.15 – 09.45
2. modul: 10.05 – 11.35 (inklusiv morgensang)
3. modul: 12.00 – 13.30
Tirsdag og torsdag:
1. modul: 08.15 – 09.45
2. modul: 10.05 – 11.35 (inklusiv morgensang)
3. modul: 12.00 – 13.30 (0. – 3. klasse)
3. lektion: 12.00 – 12.45 (4. – 10. klasse)
4. modul: 12.50 – 14.20 (4. – 10. klasse)
Moduler
På Ryomgaard Realskole læser eleverne i forskellige klassetrin et varierende antal moduler om ugen. Et modul varer 90 minutter. Her er en oversigt over antallet af moduler pr. uge for de forskellige klassetrin:
- 0. – 1. klasse: 14 moduler pr. uge
- Eleverne i de yngste klassetrin har 14 moduler om ugen. Dette sikrer, at de får tilstrækkelig tid til både undervisning og pauser, så de kan holde koncentrationen gennem dagen.
- 2. – 3. klasse: 15 moduler pr. uge
- For eleverne i 2. til 3. klasse øges antallet af moduler til 15 pr. uge. Denne gradvise stigning i undervisningstiden hjælper eleverne med at tilpasse sig længere skoledage og flere faglige udfordringer.
- 4. – 10. klasse: 16 moduler pr. uge
- Eleverne fra 4. til 10. klasse har 16 moduler om ugen. Dette højere antal moduler sikrer, at der er tid til at dække det bredere og dybere pensum, som disse klassetrin kræver. Det giver også mulighed for fordybelse i fag og tid til valgfag.
Denne struktur sikrer, at eleverne på alle klassetrin har en passende balance mellem undervisning og pauser, der matcher deres alder og udviklingstrin…
- 0. – 1. klasse: 14 moduler pr. uge
Skolekort til boden (oprettelse og optankning)
Fra juni 2024 er det muligt at benytte et skolekort til betaling i skolens bod. Dette er nødvendigt, da skolens skærmpolitik betyder, at det ikke længere er muligt at bruge mobilen og dermed MobilePay i skoletiden. Det er vigtigt at understrege, at det stadig er muligt at betale kontant i kantinen.
Plastikkortet bliver udleveret af skolen ved henvendelse til skolens kontor, hvorefter man har mulighed for at opsætte og aktivere kortet.
Guide til forældre i oprettelse og administration af skolekort
Du skal som forældre først oprette dig selv som kortadministrator i trin 1, og oprette dine børns skolekort i trin 2. Efter oprettelsen modtager du en bekræftelses mail.
Trin 1. Oprettelse som kortadministrator
- Åbn internettet på en PC eller iPad
- Gå til elevkortet.dk og find Ryomgaard Realskole i drop-down menuen
- Tryk på OPRET
- Scroll ned og godkend betingelser
- Sæt prik i ”administrer flere kort” (kan dog undlades hvis der kun skal opretteset enkelt barn)
- Tryk ”Fortsæt til næste trin”
- Udfyld felterne med e-mailadresse, navn og telefonnummer
- Tryk ”Fortsæt til næste trin”
- Opret kodeord. Mindst 7 tegn hvoraf mindst et tegn er et tal.
- Tryk ”Godkend”
Step 2. Tilføje kortbrugere / elever
- Gå igen til elevkortet.dk og find Ryomgaard Realskole
- Log ind med e-mailadresse og password
- Klik på ”Tilføj kortbruger” nederst i menuerne.
- Her skal du vælge mellem ”Elev eller ansat”
- Udfyld nu felterne med ”brugernavn” navn og evt. telefonnummer.
- Udfyld nu kortnummerfeltet med nummeret på skolekortet.
- ”Tryk Godkend”
- Nu er der oprettet en bruger med et kort. Du kan oprette flere på samme måde.
Optankning af kort
Optankning foregår ved at man vælger at foretage en indbetaling. Det beløb man indbetaler, skal herefter fordeles på de kort man har oprettet. Det er vigtigt at huske dette, da kortene ellers vil være uanvendelige som betalingsmiddel.
Spærring af tabt eller ødelagt skolekort
- Log ind som du plejer
- Gå til ”spær betalingskort”
- Vælg brugeren af kortet og indtast koden som vises og tryk Godkend
Tilføj nyt skolekort (kræver det gamle kort er spærret først)
- Log ind som du plejer
- Gå til ”udskift betalingskort”
- Indtast det nye kortnummer og godkend
- Saldo fra det gamle kort bliver automatisk overført til det nye kort.
Søskendemoderation
Gældende for skolen:
Der skal altid betales fuld pris for det første tilmeldte barn. Ved tilmelding af flere børn træder søskendemoderationen i kraft. Dog er det et krav, at børnene er enten helt eller delvist beslægtede eller adopterede. Hvis børnene er delvist beslægtede eller adopterede, gives der kun moderation, hvis børnene har samme folkeregisteradresse.
Søskendemoderation gives først, når børnene starter i 0. klasse.
Gældende for børnehave:
Der skal altid betales fuld pris for det første tilmeldte barn i børnehaven. Ved tilmelding af flere børn træder søskendemoderationen i kraft. Dog er det et krav, at børnene er enten helt eller delvist beslægtede eller adopterede. Hvis børnene er delvist beslægtede eller adopterede, gives der kun moderation, hvis børnene har samme folkeregisteradresse.
Bemærk, at der ikke gives søskendemoderation på tværs af børnehave og skole.
Gældende for SFO/Klub:
Der skal altid betales fuld pris for det første tilmeldte barn i SFO/Klub. Ved tilmelding af flere børn træder søskendemoderationen i kraft. Dog er det et krav, at børnene er enten helt eller delvist beslægtede eller adopterede. Hvis børnene er delvist beslægtede eller adopterede, gives der kun moderation, hvis børnene har samme folkeregisteradresse.
Transportmuligheder til og fra Ryomgård
På Ryomgaard Realskole har vi elever fra hele Djursland, og vi er glade for, at Ryomgård er et centralt trafikknudepunkt midt på Djursland. Følgende buslinjer kører til og fra Ryomgård (juni 2024):
- Aarhus Letbane (L1): Aarhus H – Lystrup – Hornslet – Ryomgård – Grenaa
- Linje 121: Ryomgård – Rønde – Knebel
- Linje 212: Randers – Auning – Ryomgård
- Linje 214: Ryomgård – Glesborg – Grenå
Letbanen tilbyder halvtimesdrift og forbinder elever fra steder som Kolind, Trustrup, Grenaa, Mørke, Hornslet, Løgten/Skødstrup og Lystrup til skolen, hvilket gør det lettere for dem at nå skolen hurtigt og effektivt.
Disse transportmuligheder sikrer, at elever fra hele Djursland kan deltage aktivt i skolens dagligdag. For specifikke køreplaner henviser vi til Midttrafik.
Der vil normalt være en fin samhørighed mellem ringetider og offentlig transport. I de tilfælde, hvor transporten ikke passer med ringetiderne, er det muligt at få dispensation til at møde et par minutter senere eller gå et par minutter før, det ringer ud.
Befordring med offentlig transport
Der ydes tilskud til befordring mellem elevens folkeregisteradresse og skole.
Tilskuddet dækker befordringsudgifterne til offentlig transport med 50%
Kopi af bus- eller togkort samt oplysning om registrerings- og kontonummer afleveres på skolens kontor, hvorefter tilskuddet udbetales via netbank.
Kvitteringer for køb af befordring skal afleveres hurtigst muligt til kontoret. Vi skal have udgifterne for december senest den 15. januar og udgifterne for juni skal indsendes til kontoret senest 15. august i det pågældende år.
For at kunne yde tilskud, skal vi videregives elevdata til Fordelingssekretariatet (en underafdeling af Undervisningsministeriet) og deres persondatapolitik kan ses her Persondatapolitik www.fskr.dk/it-og-persondata/persondatapolitik/
Uddannelsesvejledning
UU-Djursland udfører vejledningen ved vejleder Helle Duus.
Henvendelse:
Tlf.: 21248825
Mail: hedu@syddjurs.dk
Hjemmeside: https://cuuj.syddjurs.dk/uddannelsesvejledning/
Åbningstider
Skolens kontor:
Mandag til fredag: 7.30 – 14.30Børnehaven & SFO:
Mandag til torsdag: 6.30 – 17.00
Fredag: 6.30 – 16.00Axel Munchs friplads
Axel Munchs Friplads kan søges af forældre med børn i 5.-10. klasse. Fripladsen dækker skolepengebetalingen for en elev resten af dennes skoletid, dog med en egenbetaling på 220 kr. pr. måned.
Fripladsen finansieres af Ryomgaard Realskole. Den skriftlige ansøgning, der sendes til skolelederen, skal være velbegrundet i hjemmets økonomiske forhold. Som ansøger skal man være indstillet på, at skolen kan bede om dokumentation for de givne oplysninger.
Historie
Ryomgaard Realskole blev grundlagt i 1913 og bærer derfor på en lang og stolt historie. I denne sektion har vi samlet lidt af fortællingen, men vi henviser i øvrigt til ryomreal-historie.dk, hvor man kan læse meget mere og dykke ned i skolens arkiv.
Historien om Ryomgaard Realskole
Ryomgaard Realskole har en rig historie, som vi værner om. Skolen blev grundlagt i 1913 og har siden da været en vigtig del af lokalsamfundet. For at fejre og bevare vores historie har vi skabt et nyt website (ryomreal-historie.dk), der udelukkende er dedikeret til skolens historie. Her kan man dykke ned i skolens udvikling, se billeder fra tidligere tider og læse om de mange begivenheder og traditioner, der har formet skolen gennem årene. Dette initiativ sikrer, at både nuværende og kommende generationer kan få indblik i Ryomgaard Realskoles unikke kulturarv og værdier.
Tårnet på Ryomgaard Realskole
“Tårnet” – Vartegnet for Ryomgaard Realskole og ligeledes for Ryomgård by blev oprindeligt opført i 1933, da skolestifter Axel Munch udvidede skolens bygningsmasse betragteligt. Der kan ikke herske tvivl om, at tårnet kan anskues som “kronen på værket”, der skulle cementere, at Axel Munch og skolen var blevet en institution og succes. Han valgte endda at pryde tårnets spids med en vejrhane udstyret med initialerne AM og årstallet 1933.
I godt og vel 40 år var tårnet en fast bestanddel af skolen og elevernes hverdag, men i 1971 måtte skolen erkende, at tårnet var råddent og skulle pilles ned. I årsskriftet fra 1971 skriver skolebestyreren:
“Sommerferien begyndt, og som sædvanlig rykker håndværkerne ind. Denne gang gælder det tårnet – skolens ydre vartegn siden trediverne – og selvfølgelig røres der herved ved mangen gammel elevs fornemmelse af, hvordan skolen så ud – og bør se ud – men der er ikke noget at gøre ved det. Vi, der går her til daglig, tør simpelt hen ikke tænke den tanke til ende, at en skønne dag – – -! Enhver, der i de senere år har betragtet taglinien fra nord, vil ganske givet erkende, at dette billede ikke længere var nogen æstetisk nydelse. Ingen tvivl: tårnet må ned. Det viser sig også, at meget af træværket er ganske råddent.“
Sådan gik det til, at skolen mistede sit tårn i 1971. Det var først i begyndelsen af 00’erne, at en gruppe gamle elever begyndte at røre på sig. De havde en ide: de ønskede at genopføre tårnet på skolen. De stiftede en forening og arbejdede utrætteligt på projektet. Det var derfor en stor dag for dem og for skolen, da man i 2009 kunne genrejse tårnet på Ryomgaard Realskole. Så var den historie slut! Skulle man tro…
I 2022 opdagede skolens personale, at der dryppede vand ind fra tårnet, men det var ikke umiddelbart muligt at spore årsagen hertil. Efter kontakt med skolens forsikringsselskab og undersøgelse af gipspladerne i tårnet var konklusionen, at indtrængende vand havde forårsaget råd i den øvre del af tårnets træværk. Historien gentager altså sig selv, men i modsætning til 1971 besluttede skolens bestyrelse at gen-genrejse tårnet fremfor at pille det ned. I løbet af forår og sommer 2023 er tårnet fra 2009 blev pillet ned og i skrivende stund står et nyt tårn på Ryomgaard Realskole.
Belært af historien skal man passe på, hvad man lover, men i forbindelse med gen- genrejsning i 2023, har håndværkerne lavet forskellige udbedringer, der burde sikre, at tårnet anno 2023 bliver stående i mange år frem i tiden.
Hvor finder jeg de gamle billedgallerier?
Den gamle hjemmeside indeholdt en stor mængde billeder, som vi selvfølgelig har sikret for eftertiden. Billederne er flyttet over i et digitalt arkiv, som kan findes her.