Helhedsorienteret skoleforløb fra børnehave til 9./10. klasse
Børnehuset Blæsenborg er en integreret del af Ryomgaard Realskole, hvilket sikrer en sammenhængende overgang fra børnehave til skole. Børnene vokser op i samme miljø, lærer alle at kende, og bliver gradvist introduceret til skolens rutiner og rammer. På den måde bliver den skelsættende overgang fra børnehave til skole en tryg og god oplevelse for børn og forældre.
Leg en central del af hverdagen i Børnehuset Blæsenborg. Vi værner om børnenes naturlige nysgerrighed og glæde ved leg, som er fundamentet for deres læring og udvikling. Gennem leg styrkes børnenes sociale kompetencer, kreativitet og problemløsningsevner. Vi skaber trygge rammer, hvor børnene frit kan udforske, eksperimentere og have det sjovt, mens de lærer.
Stabile og erfarne pædagoger
Hver gruppe i børnehaven har faste pædagoger, der følger børnene hele vejen. Dette skaber tryghed og kontinuitet, som understøttes af pædagogernes erfaring og dedikation.
Selvom grupperne har faste pædagoger, så kender hver pædagog alle børnene i børnehaven. Det er afgørende for at skabe trygge rammer.
Struktureret hverdag med fokus på fordybelse og genkendelighed
Børnehaven har faste strukturer og rutiner med daglige samlinger, piktogrammer, og faste siddepladser. Dette hjælper børnene med at fokusere, skabe ro og fordybe sig i aktiviteter.
Vi arbejder med faste strukturer og rammer, der hjælper børnene med at fokusere og fordybe sig i deres aktiviteter. Dette skaber en robusthed og evne til at håndtere udfordringer, som de kan tage med sig videre i livet.
Stærkt fællesskab og tæt forældresamarbejde
Fællesskab er en grundlæggende værdi, hvor børnene lærer at samarbejde og fungere som en gruppe. Forældresamarbejdet er tæt, med regelmæssige forældremøder, samtaler og en forældrevejleder til støtte og rådgivning.
Gennem fællesskabende aktiviteter lærer børnene, at fællesskabet er både vigtigt og givende.
Natur og udendørs aktiviteter
Børnehuset Blæsenborg benytter sig af sine store udendørsarealer til læring og leg, herunder ture og aktiviteter i naturen. Dette fremmer børnenes nysgerrighed og læring om naturen, samtidig med at de får mulighed for fysisk aktivitet og udforskning.
Vi tager også på ture ud af huset i skolens bus. Det giver mulighed for at opleve det omkringliggende Djursland og skabe nogle afbræk fra hverdagen.