Børnehuset Blæsenborg

Velkommen til Ryom­gaard Realskoles børnehave – Børnehuset Blæsenborg – en privat børnehave med plads til børn fra 3 år og frem til skolestart.

Her får dit barn en tryg start på børnehavelivet i vores børnehus, hvor erfarne pædagoger og faste strukturer skaber rammerne for en glidende overgang fra børnehave til skole.

Børne­haven

Børne­huset Blæsenborg er en integreret del af Ryomgaard Realskole og tilbyder et trygt og inspirerende miljø for børn fra 3 år til skolestart. Vi arbejder med faste strukturer og daglige rutiner, der skaber ro og fordybelse i børne­nes hverdag. I Børne­huset Blæsenborg forventer vi, at børne­ne efter børne­haven fortsætter deres skolegang i Ryom­gaard Realskoles 0. klasse.

Børne­huset har til huse på toppen af Ryomgård i den gamle forstanderbolig “Blæsenborg“. Boligen er gennem året blevet udvidet og moderniseret, så den i dag fremstår ideelt til børne­have med spændende indendørsrum til kreativ udfoldelse, stor udendørs legeplads samt naturområde med bålhytte og have.

Børne­huset er inddelt i fire grupper (krummerne, småkager, trøflerne og raketterne), hver med faste pædagoger, som følger børne­ne hele vejen og skaber en stabil og genkendelig hverdag. Vores pædagogik bygger på tæt samarbejde med forældre­ne, hvilket inkluderer forældre­møder og samtaler for at støtte børne­nes individuelle udvikling. Vi lægger vægt på naturaktiviteter, leg og læring i vores store udendørsarealer, hvilket fremmer børne­nes nysgerrighed og glæde ved at lære.

I Børne­huset Blæsenborg skaber vi en sammenhængende, tryg og inspirerende hverdag, hvor værdierne, tryghed, fællesskab og robusthed er i centrum.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Vores værdier

Vores værdier går hånd i hånd med Ryomgaard Realskoles gennemgående værdisæt. Vi tror på tryghed, fællesskab og robusthed som grundlaget for børns udvikling. Med et helhedsorienteret forløb fra børne­have til skole skaber vi en sammenhængende og stabil hverdag, hvor børne­ne kan trives og lære. Vores erfarne pædagoger arbejder tæt sammen med forældre­ne for at støtte hvert barns behov og styrker.

Følg linket for at læse mere om, hvordan vi integrerer vores værdier i hverdagen og skaber en tryg og inspirerende opvækst for dit barn.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et trygt og inspirerende miljø for børn fra 3 år til skolestart, hvor vores erfarne pædagoger sikrer en gnidningsfri overgang til skolen. Med faste strukturer og daglige rutiner skaber vi ro og fordybelse, så hvert barn kan udvikle sig i sit eget tempo.

Vores store udendørsarealer og naturaktiviteter vækker nysgerrighed og glæde ved læring, mens vores stærke fællesskab og tætte forældre­samarbejde sikrer en helhedsorienteret opvækst.

Følg linket for at læse mere om, hvordan vi skaber en tryg og spændende hverdag for dit barn.

Spørgsmål og svar

Vi har samlet en række af de mest stillede spørgsmål og selvfølgelig også besvaret dem. Du finder dem ved at følge linket herunder eller via hovedmenuen.

Følg os på sociale medier

Børnehaven
Grundskolen
Real10
Real10
Grundskolen
Børnehaven