Ledige stillinger

Her kan du finde spændende karrieremuligheder både i vores skole og børnehave. Vi er altid på udkig efter dedikerede og passionerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel for vores elever og børn.

Hos os får du mulighed for at arbejde i et dynamisk og støttende miljø, hvor faglighed, fællesskab og personlig udvikling er i fokus. Udforsk vores ledige stillinger og bliv en del af vores team.

Oversigt over ledige stillinger

Nedenfor kan du finde listen over ledige stillinger. Du er også altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Du kan finde vores kontaktoplysninger her.

  • Pædagog/souschef til Børne­huset Blæsenborg

    Stillingsbetegnelse: Souschef
    Arbejdssted: Børne­huset Blæsenborg – en del af Ryomgaard Realskole
    Samtaler: Afholdes løbende

    Vil du være en tydelig voksen på gulvet – med fagligt ansvar og ledelsesopgaver ved siden af?

    Børne­huset Blæsenborg søger en nærværende, fagligt stærk og tydelig souschef, der først og fremmest brænder for pædagogisk arbejde med børne­ne – og som samtidig kan bidrage til faglig retning og struktur i huset.

    Du skal have hjertet med i det pædagogiske arbejde, være en rolig og tydelig voksen i børne­gruppen, og samtidig have lyst til at tage medansvar for den faglige udvikling af huset sammen med lederen.

    Om Børne­huset Blæsenborg

    Vi er en privat børne­have under Ryomgaard Realskole med fokus på tryghed, fællesskab og robusthed.
    Vi tror på faste rammer, genkendelige rutiner og stærke relationer mellem børn og voksne.

    Læs mere om os på www.ryomreal.dk.

    Om stillingen

    Stillingen som souschef i Blæsenborg er en kombineret pædagog- og lederstilling, hvor pædagogrollen er hovedopgaven.

    Du vil have faste timer på gulvet som gruppepædagog i et team på tre – med ansvar for børne­gruppen, planlægning af aktiviteter, forældre­samarbejde og pædagogisk udvikling.

    Derudover vil du, i samarbejde med husets leder, og den praktiske koordinator, have fagligt og organisatorisk medansvar for driften af huset.

    Souschefrollen handler ikke om at sidde bag et skrivebord – men om at gå forrest, være synlig og skabe retning gennem din pædagogiske praksis.

    Dine primære opgaver

    Som pædagog i børne­gruppen:

    • Skabe nærvær, ro og struktur i børnegruppen.
    • Planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter i samarbejde med kolleger.
    • Deltage aktivt i børnenes hverdag – være synlig, deltagende og tydelig.
    • Skabe tryghed og gode relationer mellem børn og voksne.
    • Indgå i tæt dialog og samarbejde med forældre.

     Som souschef:

    • Deltage i ledelsesmæssig sparring og udvikling med lederen.
    • Sikre faglig retning i hverdagen og bidrage til struktur og sammenhæng.
    • Deltage i planlægning af årshjul, P-møder og arrangementer.
    • Assistere lederen med administrative og planlægningsmæssige opgaver.

    Vi søger dig, der

    • Har en pædagoguddannelse og gerne erfaring som souschef, teamleder eller vejleder.
    • Trives med at være på gulvet – tæt på børnene og hverdagen.
    • Har faglig styrke og tydelighed i din pædagogiske praksis.
    • Er følelsesmæssigt i balance og har forståelse for mennesker omkring dig
    • Kan gå forrest som en rolig, stabil og nærværende voksen.
    • Har overblik, struktur og ansvarsfølelse i opgaveløsningen.
    • Er samarbejdende, social og humoristisk – og trives i et fællesskab.
    • Har lyst til at kombinere pædagogisk arbejde med ledelsesmæssigt ansvar.

    Vi tilbyder

    • En stilling, hvor du primært er pædagog i børnegruppen, men også har fagligt og organisatorisk ansvar.
    • Et varmt og engageret kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.
    • En arbejdsplads med tydelige værdier, høj faglighed og fokus på trivsel.
    • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med lederen.
    • Gode fysiske rammer og masser af plads til leg, læring og natur.
    • En del af Ryomgaard Realskole – med stærk sammenhæng mellem børnehave og skole.
    • Løn efter kvalifikationer

    Ansøgning

    Send din motiverede ansøgning og CV. Ansøgningen skal sendes via knappen ”Ansøg”. Pædagog/souschef til Børne­huset Blæsenborg | Jobannonce | Jobindex
    Ansøgningsfrist: Samtaler afholdes løbende
    Ansættelse: Efter aftale

    Har du spørgsmål eller ønsker at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte
    Mette Mygind, leder af Børne­huset Blæsenborg, på tlf.nr. 22577677.

Børnehaven
Grundskolen
Real10
Real10
Grundskolen
Børnehaven